Seguidores

31.12.15

Dansk -- Sheldan Nidle – 29. december 2015



Sheldan Nidle – 29. december 2015


12 Akbal, 16 Mol, 12 Manik


Selamat Jalwa! (Vær i Evig Glæde!) Verden glædes, da leverancerne endelig begynder at manifestere sig! En ny æra for menneskeheden på overfladen begynder. I den første del af det kommende gregorianske nye år vil I se en række forbløffende begivenheder. Ny forvaltning vil ændre jeres verdens aktuelle internationale mønstre og sammen med fremkomsten af ​​global velstand vil jeres æoner lange begreb om gældsslaveri blive kastet i historiens skraldespand. Det er blot en af ​​mange primære overbevisninger, som I vil opgive. I vil genoprette forbindelsen med en tro på, at I besidder en indre kraft og det kombineret med en kollektiv evne til at støtte hinanden vil grundigt genoprette alle jeres mange regionale samfund. Forøgelsen af personlig indre kraft vil gøre jer i stand til hurtigt at løse de fleste af jeres nuværende problemer. De omfatter de nuværende magt og ressource vanskeligheder samt dem, der involverer mad, bolig og fordelings vanskeligheder i mange dele af jeres verden. Kort sagt vil I genopfinde, hvordan jeres verden fungerer. Det er blot starten på, hvad I hurtigt vil opnå. Riget vil opleve en ny fødsel for frihed og lighed!

Processen med at omskole jer selv vil løbende være i gang. Formålet med det meste af verdens uddannelse er ganske enkelt at skabe en verden fyldt med et fælles sæt virkeligheder, der er indprentet i alle. Formålet var at skabe lydighed over for et monetært system og hierarki, der gav masserne en alvorlig ulempe. Denne proces vil blive opgivet globalt. I stedet kommer der et system, der lægger vægt på den enkeltes magt og giver jer midler til at opfylde jeres drømme. Det vil i første omgang være revolutionerende, da ethvert samfund har brug for at begynde en massiv proces for at ændre selve dets kerne. Det vil ikke være let, da de fleste stadig tænker på de ældre mere velkendte måder. De nye forvaltninger må forklare virkningsfuldheden af ​​de nye måder og tilskynde til udviklingen af ​​disse ideer om frihed og lighed. Når vi er formelt anerkendt, agter vi at hjælpe jeres Opstegne Mestres arbejde og plante vigtige nye frø. De vil understrege de nye muligheder, I får af jeres velstand og voksende frihed.

De nye typer af samfund, som I vil bygge, er blot en af ​​jeres mange kommende bedrifter. På nuværende tidspunkt bliver Gaia forgiftet af stråling; forurenet af udledninger fra jeres biler, lastbiler og fabrikker. Derudover står I midt i en stor udslettelse af jeres flora og fauna. Denne rædsel eskaleres yderligere af en enorm verdensomspændende fejldistribution af jeres naturlige ressourcer. Jeres vedholdende minedrift og udnyttelse af jorden og dens forskellige levende ressourcer forværrer yderligere denne fejldistribution. I vil begynde at løse disse problemer, før vi lander. Til den tid vil vi vurdere jeres fremskridt og hurtigt afslutte, hvad I har startet. Gaia ønskede af jer at rette op på, hvad der nu er galt med jeres samfund og begynde at bevise, at I er opsatte på at skabe en ny verden. Det vil give jer mulighed for bedre at forstå det hellige forhold mellem det globale samfund og Gaia.

De nye typer af virkeligheder vil blive gennemført ved hjælp af det, jeres Opstegne Mestre vil lære jer om jeres hellige oprindelse og hvad der er sket med jer, siden I blev kastet ud i den begrænsede bevidstheds hukommelsestab af præster/videnskabsmænd i Atlantis. Anunnakierne og deres håndlangere fordrejede i vid udstrækning historien gennem de sidste 13 årtusinder. Vi ønsker at fjerne eventuel resterende tvivl, som I har, når I møder jeres mentorer. Det er vigtigt, at I grundigt forstår, hvad der fejlagtigt skete for jer. Jeres underlige rejse har kastet en stor skygge over, hvordan I tænker og handler i dette rige. Det er vigtigt, helt at rette de løgne og usandheder, som I har nu. I har viden om, hvordan de mørke opererer. Den del vil blive føjet til en række sandheder om jer og en grundig stadfæstelse af, hvordan virkeligheder faktisk fungerer. Denne viden kan forberede jer til lettere at rykke ind i de vidunderlige riger af fuld bevidsthed.

Velsignelser! Vi er jeres Opstegne Mestre! Vi nærmer os, hvad der ser ud til at blive en yderst glædelig begivenhed for alle! Mørket begynder at svinde fra scenen. Vi velsigner hele Himlen for denne yderst nådige tid. Hvad I skal gøre næst, er at bevise for alle i Himlen, hvilken virkelig tapper og modig gruppe af sjæle I er! Det forløbne år begyndte på en skændig måde og endte på en yderst storslået måde. I befinder jer på en vej, der vil give jer mulighed for igen at gå ind i Lysets riger og at sole jer i triumfens glæder! Denne tid er en tid, hvor I kan bruge jeres vidunderlige nyfundne fokus til at forestille jer, hvordan riget skal ændres. Vi forbereder en række særlige præsentationer for at guide jer med hensyn til, hvem I virkelig er og at vide, hvad der skete med jer gennem de seneste 13 årtusinder. Rækken af herlige fakta vil gøre det muligt for jer endelig at forstå det fulde omfang af jeres historie og hvordan den relaterer til jeres storslåede skæbne.

Disse sande historier vil hjælpe jer med at få en større forståelse af, hvad Anunnakierne gjorde og hvordan deres håndlangere opererede. Vi har længe ønsket frit at få lov til at forklare jer dette. Da vi begyndte vores forskellige missioner, fik vi fortalt denne fortælling i alle enkeltheder. Den skal ikke dømmes; kun fortælles. Mange af de artefakter, som I har udgravet i de seneste få århundreder, er blevet manipuleret af mørket. Det er på tide at fjerne sløret og sole sig i de store sandheders Lys, som disse elementer repræsenterer. I er et storslået folk, der har overlevet en yderst besværlig rejse. Vi er her for at afsløre en række sandheder og forklare, hvad en række såkaldte "hemmelige tegn" betyder. Den fordrejede oprindelse af mange ting vil blive afsløret. Det er det, der kan begynde at sætte jer fri og holde jer på den lige guddommelige vej mod jeres oplysning.

Lad os i denne ånd gentage en stor sandhed. I er en yderst hellig gruppe af sjæle. Vi har det privilegium at overvåge og vejlede jer. Det er noget, vi ikke tager let på. For lang tid siden blev vi udpeget af Himlen til at vogte og bruge den guddommelig nådes og barmhjertigheds vej for at bevæge jer mod Lyset. Opgaven har taget os årtusinder at opnå. Undertiden har hver enkel af os været født, levet og døet blandt jer. Vi vil anvende denne verdslige viden til at nå vores hellige mål. Vi ved i detaljer, hvad Anunnakierne og deres håndlangere har brugt for at manipulere sandheden. Vi ved, hvad der er nødvendigt for at bevæge jer mod jeres betydningsfulde tider, hvor mørkets kraft hurtigt vil forsvinde. Processen giver Himlen mulighed for at vende jer tilbage til fuld bevidsthed, for at I kan genoptage jeres forbindelse med jeres åndelige og rum familier.

I dag ved vi, at I står på tærsklen til ​​en stor sejr, der vil gøre en ende på jeres massive uvidenhed om, hvordan de fysiske og åndelige universer fungerer. I skal også gøres klar til at møde jeres familier i den Indre Jord. I vil lære, hvordan dette rige er forbundet til det øvre rige, der styrer den indre Jord og begynde at kende, hvad I forventes at gøre og være parate til at gøre det! Vid, kære Alle, at ubegrænset Forsyning og uendelig Overflod i Himlen virkelig er jeres! Lad det være så! Selamat Gajun! Selamat Ja! (Sirisk for Vær En! og Vær i Glæde!)




Oversættelse: Margit Villumsen

No comments:

Post a Comment

PUTIN

putin

ESOTERIC

inv

RICHARD DOLAN

NÃO ABANDONEM AGORA JULIAN ASSANGE