Seguidores

27.4.16

Dansk -- Sheldan Nidle – 26. april 2016



Sheldan Nidle – 26. april 2016

1 Ik, 15 Kank’in, 12 Manik


Dratzo! (Højt Elskede Sjæle!) Der gøres store fremskridt for at få jeres velsignelser ind på de rette bankkonti. Mørket forsøger fortsat at sinke denne operation og det er i det store og hele mislykkedes. En række vigtige udviklinger fandt alligevel sted. Kina begyndte processen med at omregne til en guldstandard med annonceringen af Yuan ​​guld i Shanghai. De unge kongelige i Europa godkendte overførslen af enorme summer af penge og de gamle familier i Kina overførte flere af de sidst tilbageværende gulddepoter til deres endelige positioner. Som I ser, er de sidste indledende skridt, der er nødvendige for at levere jeres velsignelser, tilendebragt, hvilket blev opnået gennem en række særlige aftaler, som blev underskrevet af alle traktatlandene sidste forår. Alt følger i øjeblikket en guddommelig tidslinje og vores flåde overvåger nøje disse komplekse handlinger. Vi forventer, at alle de nødvendige procedurer vil blive afsluttet i rette tid. Indtil da, vær tålmodige og vid, at der for mange af disse midler stadig er brug for nogle yderligere tiltag for at blive afsluttet. Mørket er endelig ude i tovene og deres lange regeringstid er næsten ovre. Jeres sejr er i sigte!

Mens vi ser alt dette ske, vender vi tilbage til dem, der er mest glemt i denne lange udviklingsproces. Vi takker alle dem, der i løbet af de seneste årtier har oprettet et lille, men ikke desto mindre vellykket kooperativt netværk. Dette netværk virker i Afrika, Latinamerika og Asien som hovedkræfterne med at kanalisere penge og ideer til de mest landlige og ofte ignorerede dele på denne klode. Jeres mod er ikke glemt af vores jordiske modstykker eller af os. Vi takker også alle dem, der vedblev at føre en række tilsyneladende umulige retssager, der nu begynder at bære frugt. Disse hold af pragtfulde frivillige skal endelig blive betalt for deres tjenester af os og deres utrolige juridiske evner blive anerkendt af mørket. Disse enorme indsatser blev udført under nogle meget voldsomme trusler og mange, som vi endnu ikke kan nævne, er ofre for de sidste rester af en lang liste af vedholdende vold. Det er nu snart slut. Den nye Republik Amerika er lige ved hånden og flere store overraskelser er klar til at manifestere sig også.

Hvad der nu sker, er en fælles aktion, der i første omgang krævede, at vi udvikler en følelse af tillid til hinanden. De gamle familier, og især de kongelige, var blevet vant til en slags konspiratorisk atmosfære, der tilskyndede til en temmelig lang periode fyldt med mistillid. Det har taget næsten to årtier at vinde deres tillid. Vi løb også ind i arrogance og dumhed fra den mørke klikes side. Denne gruppe troede virkelig, at deres diktatur ville vare for evigt. Derfor så de os bare som en anden gruppe, der til sidst ville bukke under for deres direktiver. Denne overbevisning sluttede, da vi lukkede deres mange underjordiske baser og viste dem, hvem vi virkelig er. Det skræmte dem og bevirkede, at den mørke klike til at begynde med var defensiv med hensyn til vores første guddommelige budskaber fra Himlen. Så, som I kan se, blev vi, disse forskellige Lysgrupper, i starten mødt med mistillid og en følelse af generel frygt. Disse første indtryk ophørte, da vi vendte os mod de Opstegne Mestre og Agarthanerne for at spørge dem til råds.

Vores næste interaktioner fik helt andre reaktioner. De personer, der begyndte at have tillid til os, skabte de hemmelige hellige samfunds modige politik. Langsomt begyndte disse forskellige grupper af dedikerede personer at stole på os. Efter et årti med tæt samarbejde med mange af dem, er vores råd nu blevet lyttet til og de store fremskridt, der er gjort i de sidste par år, er et direkte resultat af dette samarbejde. Vi byggede desuden en enorm hovedbase nær Agarthas hovedstad og begyndte at holde detaljerede planlægningsmøder der. Det store Råd i Agartha og de Opstegne Mestre deltog sammen med mange af de hellige hemmelige selskabers ledere. Dette forhold blev yderligere udvidet på grund af de spændende resultater, der blev skabt af disse utallige møder. Vi er i øjeblikket forvisset om, at vores vigtigste guddommelige mål med at komme her bliver æret og dens succes fører til jeres fulde befrielse fra jeres tidligere herrer, den mørke klike. Vi forventer fuldt ud at se mange mirakuløse ting begynde at ske om kort tid. Hosianna! Hosianna!

Namaste! Vi er jeres Opstegne Mestre! Vi kommer på denne glædelige dag for at meddele jer, at forskellige velsignelser i øjeblikket befinder sig i de sidste faser af levering. Snart vil disse velsignelser være hos jer. Ting, som den mørke har anvendt for at blokere for disse midler, er væk. Tak Himlen og dens herligheder for det! Vi skal om kort tid gå ind i en tidsalder, hvor disse mørke Kæltringer ikke længere er til stede. Disse særlige slyngler vil blive arresteret og en ny republik erklæres, først i Amerika og derefter i resten af ​​denne guddommelige verden. Disse begivenheder har vi ventet længere på end forventet. Vi takker jer alle for jeres fortsatte vision og dybe åndelige støtte til vores fælles indsats. Gaia er også yderst tilfreds med, hvordan I har holdt denne storslåede vision gående på trods af alle de frustrationer, I har mødt. Mange vidunderlige ting er i vente for jer. Vær klar til et væld af pragtfulde velsignelser fra Himlen og hendes himmelske hjælpere.

Det er vigtigt, at I bliver klar over, hvor kraftfulde I virkelig er. Et af de vigtigste aspekter i denne lange proces er for jer at erkende indefra, at jeres vision nu bliver til virkelighed. Mørket tog dette fra jer, da jeres forfædre første gang blev droppet tilfældigt ned i begrænset bevidsthed. Det skabte til at begynde med en mur mellem jeres to primære aspekter, det Åndelige og det Fysiske Selv. Denne opdeling skabte panik og i dette særlige øjeblik gav I jeres utrolige kræfter væk til andre. Dette er en tid, hvor I skal være i stand til at finde et middel, finde en måde, hvorpå I kan begynde at tage disse personlige evner tilbage. Når I udfører jeres daglige visualisering, begynder I langsomt at manifestere disse mistede personlige kræfter. Når I modtager disse velsignelser og håndlangerne forsvinder fra jeres omgivelser, kan disse mistede evner begynde at dukke op. Det vil fortsætte, når I erkender jeres vision og indleder en dialog med jeres valgte mentorer.

Vi skal også være en del af denne mentale og åndelige proces. I vil få en bedre forståelse af det, når I udfører de forskellige ceremonier, som I dagligt skal deltage i. De skal gennemgås af jeres mentor og af os. Vi forventer, at det vil tage længere tid end oprindeligt forventet. I vil i sidste ende nå et punkt, hvor I kan begynde at se, hvordan alt dette hænger sammen. Når I får jeres første "aha" øjeblikke, har I derefter brug for os (mentorer og Mestre) til at rådgive jer og forberede jer til de sidste nødvendige skridt. Når det er gjort, vil I være klar til jeres tid i Krystal Lys Kamrene. Til den tid er vi nødt til fuldt ud at vurdere dette rige og påkalde de sidste ceremonier, der kræves for at rykke denne verden til det punkt, hvor den endelige transformation sker. En endelig tidsplan vil derefter blive lagt og skal følges nøje af alle. Halleluja! Halleluja!

I dag har vi fortsat vores ugentlige rapporter om, hvad der sker. Disse rapporter nærmer sig en herlig afslutning. Et punkt kommer, hvor Æons Hellige Ni kan henvende sig til jer og give jer en række yderst vigtige meddelelser. Indtil da skal vi fortsætte med disse ugentlige breve! Vid, kære Alle, at ubegrænset Forsyning og uendelig Overflod fra Himlen virkelig er jeres! Lad det være så! Selamat Gajun! Selamat Ja! (Sirisk for Vær En! Vær i Glæde!)


Oversættelse: Margit Villumsen


No comments:

Post a Comment

PUTIN

putin

ESOTERIC

inv

RICHARD DOLAN

NÃO ABANDONEM AGORA JULIAN ASSANGE